Hvad er SI-ledet?
SI-ledet også kaldet korsledet er det led der forbinder bækkenet med korsbenet og derigemmen resten af hvirvelsøjlen, altså sagt på en anden måde, er det det led som forbinder bagparten(motoren) til ryggen og derigennem forparten.
Vigtigheden af at dette led, er velfungerende er derfor ekstrem stor.
Her til højre er et billede af ledet, det er ikke et almindeligt led hvor der er en form for fæste i form af skål, hængsel eller lign. det er derimod 2 flader som er "limet" sammen og holdt på plads af bindevæv og lagamenter. Disse 2 led(1 i hver side) er faktisk relative små i forhold til de store kræfter som skal føres igennem.
På grund af den måde SI-ledet opbygget kan det meget nemt blive påvirket.
Det kan ske ved fald, udskridning, træde forkert, rejse sig forkert op, lande forkert efter spring, blive forskrækket eller hvad der nu ellers kan ske der bringer kroppen ud af balance og der er også tilfælde hvor forkert eller for hård/forceret ridning har forårsaget skade (ses især hos unge heste) derudover vil spændinger i kroppen også "trække" i det og derved også få det ud af balance.
Det der sker når ledet kommer ud af ballance, er at det ved påvirkning får sluppet (eller bliver trukket) og "klister" sig fast et forkert sted, det er millimeter vi taler om her, men det har en enorm betydning for bevægeligheden.
Hviskorsled/SI-led ikke sidder afballanceret vil det være vanskeligt for hesten at bevæge sig korrekt dvs. at den ikke kan afvikle bevægelserne frit ned igennem ryggen og videre ud igennem hele kroppen, da bevægelsen i hver side vil være forskellig og sansynligvis vil den ene side "stritte imod"
Alt efter hvor meget og hvordan korsledet/SI-ledet er udfordret og hvor længe det har været det, vil der være forskellige symptomer at finde. Der vil selvfølgelig også være en forskel på symptomer alt efter hvad hestetype det er og hvad den bruges til og hvor presset den er.
Herunder er listet lidt forskellige symptomer på et evt si-problem, læg mærke til hvor forskellige de er og det er kun et udsnit.
Det skal lige nævnes at hvis din hest har nogle af disse symptomer er det ikke nødvendigvis et faktum at det er si-ledet det er galt med og det vil sansynligvis også kun være en del af problemet, men det kunne være en god ide at få det undersøgt for en afklaring på det.