Terapi-former / Massage (Heste)

Massage (Heste)

Massage er nok det ældste sprog i verden. Man har gennem årtier vidst hvilken gavn det har for krop og sjæl.
 
Massagen kan bidrage til at forbedre blodcirkulationen, forøge lymfecirkulationen, forhøje kropsvarmen og sænke blodtrykket. Muskler og sener bliver mere elastiske, pelsen bliver frisk og glansfuld, og massagen kan være med til at forebygge dannelsen af arvæv og give hesten et bedre helbred. Det kan i sidste ende forlænge hestens karriere.
 
Da hesten er verdens største atlet er der stor chance for at der opstår muskelspændinger, det kan vise sig ved vanskeligheder ved visse øvelser, manglende smidighed, nedsat præstationsevne og ændring af humør/personlighed, faktisk ligesom vi ville reagere hvis vi havde ondt.

Hesten kan ikke masseres ved:

  • Feber
    Inflammation
    Unormal akut hævelse og varme
    Akut hovbyld
    Drægtighed
    Smertestillende eller beroligende behandling
    Behandling med binyrebarkhormon (ingen massage i 3 uger efter endt behandling)
    Behandling med ormekur
    Vaccination (ingen massage en uge efter injektion)
    Smitsomme hudsygdomme
    Akutte skader på sener, ligamenter og muskler
I mange af de tilfælde vil laserbehandling være et alternativ, da jo før du behandler en skade jo hurtigere vil den hele.
Li-loni Terapi v/Lotte Nilausen | CVR: 36321970 | Bøttemosevej 9, 4690 Haslev - Danmark | Tlf.: 24967507 | li-loni@hotmail.com