Om Mig

Kender I det, at livet som man troede det skulle være, nu er nød til at være helt anderledes?
 
Jeg er uddannet bygningsmaler og var ved at læse til bygningskonstruktør da jeg gik ned med en depression, som hen af vejen har brudt op i diverse latente psykiske lidelser som jeg nu også slås med.
 
Ja hvad stiller man så op, næsten ingen arbejdsevne, angstanfald, lavt selvværd, ja faktisk definationen på fyrre, fed og færdig.
 
Ved selvransagelse, erkendelse af hvad der var muligt og især hvad ikke var muligt, kom det til mig: Min gamle drøm om heste.
Det at have med heste at gøre igen, er ren terapi for mig (deraf også navnet Li-loni Terapi ). Den ro og indfølelse som er nødvendig når jeg udfører terapien, er godt for sjælen.
Den tilfredshed ved at gøre en forskel for den enkelte hest er en gave som jeg værsætter rigtig meget.
 
Jeg startede med at uddannelsen til hestemassør i foråret 2014.
Har i foråret 2015 været på kursus hos Vibeke Lønskov og lært at mobilisere SI-led.
Der blev jeg også gjort bekendt med brug af laserterapi og dens mange fordele. 
Den 24 september 2016 påbegyndte jeg uddannelse til Fysiurgisk hesteterapeut og bestod min eksamen d. 28 januar 2018. Jeg tog uddannelsen pga jeg ville have en grundigere viden og flere metoder til at hjælpe de heste jeg fik i hænderne.
 
Det er en rigtig god uddannelse, som jeg er meget glad for at have taget, men viden afføder jo også spørgsmål, og klart, at ved et uddannelsesforløb, er man nød til at prioritere, hvad pensum skal bestå at, så der var meget mere som jeg gerne ville vide mere om. Derfor blev jeg megaglad da efteruddanelsen "Fysiurgisk Hesteterapeut Level 2" (Masterclass) blev oprettet.
 
Jeg ansøgte om optagelse (der var begrændsede pladser og ud fra vores ansøgning ville der blive vurderet om, man var egnet) jeg blev heldigvis optaget og uddanelsen blev påbegyndt d. 11 maj 2019 og der er planlagt eksamen d. 28-29 november 2020.
 
 
 
Laseren har åbnet op for nye muligheder, som jeg ikke lige havde set lå i kortene. Nemlig det at behandle mennesker.
 
Men efter jeg fik laseren, behandlede jeg mig selv og familie og venner med stor gavn, så jeg tænkte at det måtte der være mange andre som også kunne have glæde af.
 
Det jeg jo også har fundet ud af er at mennesker er faktisk noget nemmere at behandle, da de jo kan forklare hvor problemet er.
 
For at få den faglige del på plads(anatomi og lign.) er jeg er pt gået i gang med den sundhedsfaglige grunduddannelse og på sigt vil jeg gerne tage noget mere uddannelse til mennesker, men i øjeblikket koncentrerer jeg mig om at optimere min uddannelse inden for hesteterapien.
 
Opdatering:
  • Jeg har gennemført den sundhedsfaglige grunduddannelse.
  • Jeg har gennemført uddannelsen til Fysiurgisk Hesteterapeut.
 

Citat

Har du fokus på det der begrænser dig,
bliver det svært at få det du ønsker dig.
Har du fokus på de MULIGHEDER du har,
bliver det nemmmere at finde løsninger.
Når du ser løsninger,
kommer du nærmere det du ønsker dig.
 
                                 Hellene Hillersdal
Li-loni Terapi v/Lotte Nilausen | CVR: 40643737 | Bøttemosevej 9, 4690 Haslev - Danmark | Tlf.: 24967507 | li-loni@hotmail.com